Tårnet i Svanninge Bakker

Tårnet i Svanninge Bakker er et udsigtspunkt, der giver et fantastisk udsyn over det smukke landskab. Vi har her samlet klip med omtaler af tårnets baggrund og historie:

“I Svanninge Bakker står et 5 etager og 18 meter højt tårn. Det blev opført i 1935 og i toppen var dengang en stjernekikkert. Ejeren  var meget interesseret i astronomi.”(http://carto.dk/tarnet-i-svanninge-bakker/)

Tårnet i Svanninge Bakker.
Tårnet i Svanninge Bakker.

“Restauratør Jens Andersen store interesse, amatørastronomi, førte til opførelsen af tårnet I 1935, og han installerede her en astronomisk kikkert. Også dette bygningsprojekt stødte på betydelig modstand. Jens Andersen vandt imidlertid en eklatant sejr over det lokale fredningsnævn – overfredningsnævnet godkendte tårnplanen og tilkendte han 500kr I erstatning af det offentlige for arbejdsforsinkelse! Tårnets oprindelige udsmykning på øverste etage blev udført af maleren Johs.Ruben Hansen.I loftet sås de 12 stjernebilleder, og I karmene en serie panoramabilleder til at stedfæste udsigten over det skønne terræn.” (www.skovlyst.dk/skovlyst-historie.html)

“Samtidig med at Skovlyst`s ejer åbnede en meget smuk campingplads på tærrænet, indrettedes der noget så moderne som en calypsobar I bunden af tårnet. Udsmykningen var også af Ruben Hansen og holdt I skarpe, glade farver I muntre og utraditionelle sammensætninger.” (www.skovlyst.dk/skovlyst-historie.html)

“Tårnet har gennem tiderne været besøgt af tusindvis af gæster og iblandt dem mange berømtheder. En af de største begivenheder var kongefamiliens besøg I 1953. Det ganske sogneråd stod naturligvis opstillet til kongeligt håndtryk, men ved en misforståelse blev de henvist til en forkert plads I mængden og gik glip heraf. Både viser og vittighedstegninger fra dengang vidner om, hvor smækfornærmede “sognerødderne” var, og hvor meget andre morede sig herover. Tårnet er renoveret I 1995/96.” (www.skovlyst.dk/skovlyst-historie.html)

“I dag er der en udstilling om natur- og kulturhistorie samt  en udstilling om de fynske malere, der arbejdede i området omkring 1900.” (carto.dk/tarnet-i-svanninge-bakker/)

“I vinterhalvåret er tårnet kun åbent i weekenden. Fra tårnets top er der en fantastisk udsigt over det sydfynske øhav.” (carto.dk/tarnet-i-svanninge-bakker/)

“I dag kan man opleve en storslået udsigt fra tårnet, og på de 5 etager er der en udstilling om Svanninge Bakkers natur- og kulturhistorie.” (www.skov-trolden.dk/Svanninge%20bakker.htm)

“I området syd for Tårnet og restauranten er jorden meget mager og tør. I bunden trives især rensdyrlav og katteskæg. Her findes også en sparsom bestand af nikkende kobjælde.” (www.sns.dk/fyn/drift/Driftplan/beskrivelser/Svanning.htm)

Dorte

Født 1954. Uddannet folkeskolelærer 1979. Har arbejdet som lærer i 25 år. Er nu pensionist. Har alle årene arbejdet med specialundervisning, mest undervisning af børn med adfærds og indlærings-problemer, ordblinde børn og tosprogede børn.

Har redet fra barn af, dog med en 15 års pause grundet uddannelse, arbejde, politisk arbejde børnefødsler m.m. Startede på skovarbejdsheste (Jyder, Belgier, tunge Oldenburgere), ridning og kørsel. Når en hest blev brugt til skovarbejde, var den i hænder 8 – 9 timer dagligt. Manden og hesten var arbejdskammerater og kolleger. Her kunne intet fungere ved trusler og tvang. Det var kropssprog, forståelse og samarbejde på højt plan, inden de begreber overhovedet var opdaget indenfor ridesporten. Arbejdshestene betragtede mennesket som den, man havde tillid til, samarbejdede med og stolede på som den ubestridte ‘førerhest’. Vi små 7 -8 års unger kunne let håndtere arbejdshestene, ride dem og køre dem for vogn.

Det var min barndoms hesteerfaringer i 1960erne. Da jeg som 12årig fik lov at starte på en traditionel rideskole i 1966, var jeg noget forbavset over den måde, tingene foregik på. Senere har den anderledes tilgang til heste og ridning vundet indpas under mange navne, så som Horsemanship, hestehviskere osv. En billedserie fra Monty Roberts show på Vilhelmsborg den 22, april 2006 kan ses  her.


Startede igen i 1995 (efter ride pausen) med islandske heste. Søger andre veje i ridningen hvor der arbejdes ud fra barndommens ‘Horsemanship opdragelse’, og hvor erfaringerne fra arbejdet med dårligt begavede og adfærdsvanskelige børn bruges i arbejdet med hestene. Arbejder med Horsemanship og kommunikation/kropssprog. Monty Roberts, har været og er den store inspirations kilde. Har redet mange ungheste til samt arbejdet med ‘problemheste’. Udvikler på den måde hele tiden sin ridning, kommunikation og kropssprog. Herudover suppleres med læsning af teori, og til husbehov kurser og undervisning hos gode, men mindre kendte instruktører.

Naturrytter. Har naturrideskole samt turridning på hobbyplan.

Glade dilettant tanker om ridning

Hesten skal have fuld tillid til sin rytter, og betragte sin rytter som ‘flokføreren’. Den skal hele tiden være opmærksom. Dette kræver, at rytteren er bevist om sit eget kropssprog, og formår at give hesten tydelige signaler, samt at hesten har lært at reagere på disse signaler. Man skal undlade at give konstante signaler f.eks. ved hele tiden at drive med sædet, benene eller konstant anvende halve parader. Som regel kan man nøjes med at drive med stemmen og en pind, såfremt det er nødvendigt at drive på hesten. Det er det som regel ikke på vores heste, de er alle rimeligt ‘selvgående’.

 Rytteren skal være hestens ven. Det betyder, at hesten skal kunne få sit tryghedsbehov opfyldt ved at være sammen med rytteren, og at rytteren kan give hesten ros og kropskontakt.

Rytteren skal kunne opdrage hesten på en konsekvent og retfærdig måde. Det vil bl.a. sige, have blik for hvornår ros eller irettesættelse skal gives, og gøre det konsekvent, logisk og øjeblikkeligt. Det betyder, at man må kunne lytte til hesten og kunne aflæse dens kropssprog og signaler.

Et sæde, hvor rytteren er i stand til at følge hestens bevægelser, således at hestens balance og ryg ikke generes. Dette indebærer bl.a., at man ikke driver med sædet, men gerne må virke bremsende. Hesten bør ideelt set være styrbar ved hjælp af sæde, vægt og balance. En tøjlehjælp, hvor belønningen for korrekt reaktion er en blød hånd med megen lidt, helst ingen korrektion fra rytteren.

Hestens belønning, når den går perfekt, er, at den får lov at være i fred. Når man sidder på en hest, som man nærmest kan ride med øjnene, er man nået rigtig langt.