Vindur
Vindur kom fra Island i 2023 og er en kraftfuld vallak med et følsomt sind. Han har haft brug for en længere tilvænningsperiode og kom i vinteren 2024 til Odense, hvor Jasmin lavede et grundigt stykke arbejde med at starte hans uddannelse forfra.
Vindur er samarbejdsvillig og arbejder flot i både trav og galop – særligt hans korte, balancerede galop er en fornøjelse at ride. Der arbejdes løbende med at styrke hans tølt, som han langsomt får bedre styr på, efterhånden som han udvikler sig både fysisk og mentalt.
Han kræver fortsat en erfaren og balanceret rytter, som kan støtte ham sikkert og roligt, da han stadig kan være lidt usikker.
Vindur er endnu ikke klar til turridningen, men viser masser af potentiale, og med sin vilje, gode bevægelser og lærevillighed tegner han sig som en spændende hest for fremtiden.