fbpx

Østrup Turridning

Rideture på gode islandske heste i fantastisk smuk natur

Ridning på Island i 2017

Østrup Turridning  formidler igen i 2017 ridning på Island hos Steinbjørn på Nordlandet omkring Hvammstangi. Hvis man ønsker en af disse rideferier, er det nu, man skal booke. Flere af deres ture allerede er udsolgt. Vi rider med en stor flok løse heste. Det er en rejse på hesteryg, fra sted til sted men vi overnatter fast i huset ved fjorden.

Første dag er der transport til Nordlandet, aftensmad, hot-tub og information om turen. Derpå kommer 5 dage med heldagsridning. Dagene ser typisk sådan her ud: Morgenmad. Afgang til ridestedet hvor hestene befinder sig. Ridning til omkring kl. 17. med indlagt frokostpause samt 2-3 andre pauser, hvor vi skifter hest.

Sidste dag er der morgenmad, madpakkesmøring og derefter afgang til lufthavnen. Der lægges vægt på, at alle er en del af det sociale samvær, så tøv ikke med at tilmelde dig alene. Der plejer at være mange, der tilmelder sig som enkeltpersoner på disse ture.

Turene i 2017

Tur 5 : 18.07-24.07

Tur 6: 26.07-01.08

Pris 188.000 islandske kroner eller ca. 11.700,- i danske kroner.

På tur 6 kan man, hvis man har energi og lyst vælge at opleve Eldurfestivalen som afholdes i denne uge. Fredag aften drager hele bygden til den udslukte vulkan Borgaviki og sidder i dens krater omgivet af klippemure med tændte fakler, for at lytte til sommerens artist.  

Tur: 7.04.-10.08.

Pris 196.200 islandske kroner eller ca 12.200,- danske kroner.

På denne tur bor vi første og anden nat i huset, for siden at begive os op på højlandet og ride i dets barske og stenede natur. Der bor vi to nætter i primitive hytter og sover i egne soveposer. Disse hytter bruges først og fremmest under fåre- og hesteindsamlingerne. Derefter begiver vi os igen ned på det grønne lavland og vi sover de sidste nætter i huset.  

Såfremt datoerne ikke passer har vi mulighed for at formidle 4 andre ture: 22.-26. juni. 18.-24. juli. 14.-19. aug. samt 22.-27. august, men de er alle med 3 eller 4 hele ridedage og med et lidt andet program. Vi har derfor valgt primært at udbyde tur 6 og 7, da vi tror disse ture bedst matcher hvad vores kunder efterspørger.

[fve][/fve]

Niels Kristians optagelser fra rideturen  5. til 11. juli 2015
Vi rider  på Nordlandet vest for Skagafjordur. Her samarbejder vi med Steinbjörn Tryggvason og Eva Lena, der er venner med vores genbo i Østrup, Halldor Gudnasson.

Ridning på Island
Billeder fra Islandsturen 2014.

Det er ikke almindelig “turist-forretning”, vores islandske venner arrangerer turen i deres sommerferie fra andet arbejde, de nyder at være på fjeldet med hestene og os, og som hobby laver de ture hver  sommer.

Ridning på Island med lupiner
Lupinerne på Nordlandet nær Hvammstangi.

Der blev  oprettet en blog om turen i 2015 på island2015.oestrup.dk.


Susanna Katajas video fra turen 28. juni – 4. juli 2014.

Ridning på Island

Det er ikke “turistheste” vi rider, Steinbjørn tager sine egne samt vennernes heste med, og samler desuden dalens heste. Bønderne låner dem gerne ud, så de kommer i form til fåresamlingen senere på året.

Ind imellem rider man en erfaren fåresamlerhest, og det er en fantastisk oplevelse: Hesten ved lige hvordan den skal placere sig for at få de løse heste den rigtige vej. Ud over gode og fremadgående tøltere, er der også heste, der kan lægges i flyvepas.

Ridning på Island gennem vandet

Vi rider med en meget stor flok løse heste, antallet har aldrig været under 80. I 2010 var der i alt 132 heste i flokken, og vi var 14 “turister”, hvilket er det maksimale antal der kan deltage. Steinbjørn har øje for og erfaringen i at finde de rigtige heste til den enkelte rytter.

Islands natur

Naturen vi rider i, er meget varieret.  Der er rigtige senge og mulighed for bad hver dag, samt god mad. Vores logi ligger lige ud til fjorden og fjeldet og i gå afstand fra den lille by Hvammstangi.

Logiet for Ridning på Island
Logiet for rideturene.
Ridning på Island
Afsted i flok.

Hestene overnatter, der hvor vi  lander. Vi returnerer derimod til vores faste base og vi fortsætter turen næste dag, der hvor vi landede aftenen før. Der er således tale om en traditionel rundtur.

Køreturen fra vi er færdige med at ride, og udturen om morgenen er faktisk en god oplevelse, man slapper af og får set mere smuk natur.

Ridedagene

Vi  rider 5 fulde dage, dvs. 5-8 timer inklusiv pauser, når vi skifter hest. Vi har været med Steinbjörn mange år, de første to gange var langt ude i bjergene, og det var meget primitivt, man overnatter i fårehytter, uden indlagt vand og nogen gange uden en seng til alle, tæt pakket, og indrømmet, vi stiller større krav til komforten med alderen.

Derfor er vi landet på at have en fast base. Vi synes, det er en god kombination af vildmark og luksus. Maden bliver der også gjort mere ud af, det er lettere, når vi er et fast sted og alt ikke skal transporteres. Ridning på IslandFørste dag er der transport til Nordlandet, aftensmad hot-tub og information om turen. Derpå kommer 5 dage med heldagsture.  Dagene ser typisk sådan her ud: Morgenmad. Afgang til ridestedet hvor hestene befinder sig. Ridning til omkring kl. 17. med indlagt frokostpause samt 2-3 andre pauser, hvor vi skifter hest.  

Sidste dag er der morgenmad, madpakkesmøring og derefter afgang til lufthavnen.Ridning på Island

Der bliver lagt vægt på det sociale samvær, og sørget for at alle er en del af det sociale liv i gruppen. Hold dig derfor ikke tilbage, hvis manden/konen eller vennerne ikke har lyst til at tage en riderejse med dig. Vi er en gruppe, og ingen er alene på turen.

Forbereddelsesweekend

Der bliver normalt arrangeret en forbereddelsesweekend i Østrup til en specialpris. Her prøver vi at ride ca 30 km på en dag, får gode råd til påklædning, udstyr m.m., samt til hvordan man undgår slidtage på bag og ben. Forberedelsesweekenden er ikke noget krav – bare et godt tilbud.

Forberedelsesweekenden 2014.
Forberedelsesweekenden 2014.

Samtidig kan vi aftale inden turen starter, at tage nogle dage i Reykjavik for dem der har lyst, her der er mange muligheder: Hesteudstyrsforretninger, badning i Den Blå Lagune, hvalsafari og meget mere. Ridning på Island Der betales et depositum på 3.000,- DKK til Steinbjørn Tryggvarson Hvamstangi.  Pengene overføres via netbank. Resten af beløbet betales når vi ankommer til Nordlandet, og det er til Eva-Lena, som arrangerer mad og  indkvartering. Forplejningen dækker alle måltider.

Man  skal regne med selv at købe vin eller øl, hvis man ønsker det til maden. Vi  bliver afhentet og senere returneret til lufthavnen og oplever en smuk køretur  mellem syd og nord gennem det vestlige Island. Ridning på Island Hvis du vil tilmeldes en tur eller høre nærmere, så kontakt  Østrup Turridning  v. Dorte Mehr og John Flint, på tlf. 42402298 eller på email  turridning@oestrup.dk.  Der kan formidles andre end de nævnte ture i 2017, hvor ridning kombineres med yoga eller mind-fullnes. Desuden er der en tur, hvor man overnatter primitivt i hytter undervejs over højlandet.

Rul til toppen
Translate »