fbpx

Østrup Turridning

Rideture på gode islandske heste i fantastisk smuk natur

Priser 2021-

Priserne for rideture er angivet herunder i danske kroner og er pr person inklusiv moms:

Varighed Hverdag Weekend *)
1 260 320
1,5 375 460
2 470 590
2,5 560 690
3 630 770
4 720 870
Svelmø dagstur 920 1060
Strandturen og Islandskabsturen 810 950
Holstenshuus-turen 960 1090

*) Weekendpriser gælder fra fredag kl 12 og i skoleferier.

Prisen for heldagsture er uden forplejning. Man kan enten medbringe madpakker eller købe frokost i en kiosk undervejs.

Man kan trække en tur med et barn på en hest for 250,- kr for en time.

Som deltager på faste ugentlige hold er prisen 200,- kr for en tur på en time. For unge under 16 år er prisen 170,- kr. Betalinger på de faste ridehold foregår ved at betale et ‘klippekort’. Ved at indbetale 4 gange prisen får man adgang til 4 x ridning på de faste hold tirsdag, onsdag og torsdag. Nye tilmeldte skal betale 60,- i indmeldelsesgebyr, dvs. første betaling for dem skal være 860,- for voksne og 740,- for børn.

Rideture for en weekend med en kort tur fredag og to heldagsture lørdag og søndag fås for 2640 kr, hvortil skal lægges fra 660 kr  til 2020 kr for indkvartering og forplejning. Beløbet for mad og overnatningen betales direkte til værten, der hvor I bor, og størrelsen afhænger af jeres valg af kvalitet og luksus. Natur her i området såvel som vores heste er i topklasse, og forplejning og indkvartering svinger i pris alt efter om man vil leve primitivt, eller have vild luksus. Prisen for overnatning hos os på  Østruplund, Østrup 32 er 275,- kr pr. person med morgenmad.  Priserne for overnatningssteder i nærheden kan findes f.eks. i Faldsled på Birkelygaard, der er en god overnatningsmulighed kun 8 km fra Østrup.

Gourmetweekenden  er en weekend med god mad og vin, smuk natur og gode heste, bare afslapning og livsnydelse for 2700,- kr  for ridning og hertil skal lægges 2030,- kr for indkvartering og forplejning, ialt 4730,- kr.

En Rideweekend  med ridning for  2420,- kr med  god mad og indkvartering til  1320,- kr koster ialt 3740,- kr, mens man kan vælge en billigere ‘ridelejr’-model, hvor indkvartering og mad kun koster 770,- kr, dvs. ialt 3190,- kr.

Vikingeturen er en særlig weekendtur på en speciel rute. Den strækker sig fra fredag eftermiddag til søndag eftermiddag, og prisen herfor er pr person 2640,- kr plus 1285,- kr for indkvartering, som betales direkte til værten, der hvor man overnatter, ialt 3925,- kr.

Rideweekenden til Svelmø koster ialt 4010,- kr, der afregnes henholdsvis til overnatningsstedet på Svelmø og til os for ridning.

Riderejse Sydfyn er en rundtur, der strækker sig over 3,5 dag. Den koster 3540,- kr for ridning pr person plus 1940,- for indkvartering, ialt 5480,- kr.

I foråret har vi en Pinse Riderejse fra pinse lørdag morgen til anden pinsedag mandag eftermiddag. Den koster 2900,- kr for ridning pr person plus 1750,- for indkvartering, ialt 4650,- kr.

Ridelejre for børn  koster 3790,- kr pr person for 4 dage i sommerferien inklusiv forplejning og overnatning. I efterårsferien er prisen 3250,- kr.

Turen Med museet til hest gennem istidslandskabet udbydes inklusiv turhest, ridekort og såvel ride- som landskabsarkæologisk guide til en rabatpris på 760,- kr.

Der skal som bekræftelse på bookningen af en tur betales et depositum på ca. 20 %. Dette tilbagebetales ved evt. afbestilling senest 2 måneder før turen. På ture, hvor der ikke er opkrævet depositum, vil der blive opkrævet et afbestillingsgebyr på 20 %, hvis afbestillingen foretages senere end 14 dage før turen skulle foregå.

Det er en god ide at bestille i god tid, særlig hvis man vil ride i skoleferier eller weekender.


Rul til toppen
Translate »