fbpx

Østrup Turridning

Rideture på gode islandske heste i fantastisk smuk natur

Linnea – ny driftleder i 2022

Linnea på Trebjerg
Linnea på Trebjerg

“Jeg er Linnea på 24 år, heste har været min passion så længe jeg kan huske og har redet siden jeg var 7.

Udover nogle sommerlejre havde jeg ikke reddet islandske før og jeg havde egentlig aldrig troet at jeg skulle blive så forelsket i den islandske race, som jeg er i dag.

Jeg var under uddannelse som hestemanager og søgte til udlandet i praktik. Det var min mor der forslog Island, og efter noget overtagelse blev det sådan. Jeg landede hos en fantastisk familie, med både træning, avl og alt hvad mit hesteglade hjerte kunne begære. Jeg blev i island i 4 og et halvt år.

Linnea og hendes mor på Trebjerg
Linnea og hendes mor på Trebjerg

De oplærte mig i træning af denne unikke race, jeg lærte de ny addede gangarter at kende, jeg lærte at håndtere og træne ungheste og hjælpe til ved avl. Jeg var ærlig talt overrasket og imponeret over, den vilje og det gåpåmod de islandske heste havde.

Nogle af de mest fantastiske ting jeg har oplevet på Island, har været at ride lange ture oppe i bjergene med op til 95 heste løbende med.

Jeg fik min egen første hest, Hrafnaflóki, som jeg også har med her på gården. Hans historie er noget for sig selv, jeg trænede hans halvbror som var ved at have en af sine sidste chancer, og det lykkedes, i dag ridder en ældre herre på ham. Hrafnaflóki var blevet dømt en “lost case”, min chef købte ham til mig, for: hvis jeg kunne træne den ene, så kunne jeg også træne den anden, som han sagde. Hrafnaflóki og jeg er blevet gode til at tale sammen i dag og vi udvider stadig vores sprog.

Jeg avlede mit første føl, fra en hoppe jeg har reddet en konkurrence på og en hingst jeg har trænet. Det blev en lille hoppe føl.

Jeg har fået lov at stille til flere stævner, med mange forskellige heste. Det har været en gave, at lærer at tale så mange forskellige sprog med så mange forskellige heste.

Jeg har mange flere historier fra Island, men hvis det her ikke skal blive for langt, så må i høre dem ude på Østrup Turridning. Jeg glæder mig til at møde jer…

Smil Linnea”

Rul til toppen
Translate »