Lif
Lif fra Stormvang blev købt som 5-årig og utilredet, primært på grund af hendes imponerende afstamning, der lovede stort potentiale.
Desværre viste det sig, at hun både led af sommerksem og formentligt for lidt ilt til hjernen efter en meget vanskelig fødsel. Trods udfordringer fornægter hendes stærke afstamning sig ikke, når det kommer til fysik og gangarter. Lif har stor tølt, trav, galop og flyvepas med bløde, kraftfulde bevægelser, stærke muskler og masser af vilje. Hun er en fantastisk ridehest, der giver en imponerende oplevelse i sadlen. Hun elsker at komme ud på tur og nyder følelsen af at høre til, når hun løber med flokken.
Hun kan rides primært midt i og bagerst i gruppen, kan få forrest hvi hun er tryg med rytten. Lif er god til at lytte og reagere på rytterens signaler og kan ride af alle, dog er hun en oplevelse for en erfaren rytter da hun giver sit fulde potentiale når der skabes samhørighed mellem rytter og Lif. Med sin størrelse, styrke og energi er hun velegnet til større ryttere.