Østrup Turridning

Rideture på gode islandske heste i fantastisk smuk natur

Hind

 

Hind september 2017
Hind september 2017

Hind, født i 2010, er tredje generation på stedet og opvokset i Østrup. Hun blev tilredet af Dorte i 2015 og er en alsidig 5-gænger med god fremdrift. Hun har let ved tølt, men tager også gerne traven og bevæger sig afslappet og harmonisk. Hvis rytteren giver de rette signaler, kan hun lægges i flyvepas direkte fra galop.

John på Hind.
John på Hind.

Hun har en høj status i flokken og hviler i sig selv. Hind holder hun styr på de andre heste – hvis altså hun gider blande sig i de små skærmydsler.

Hind er en fantastisk allround-hest, der kan rides i front, som håndhestefører eller hvor som helst i rækken. Hun er stabil og pålidelig, hvilket gør hende perfekt til både børn, begyndere og nervøse ryttere, da hun ikke lader sig påvirke af andres sindsstemning. Samtidig kan hun også give en erfaren rytter en god oplevelse.

Hun er Dortes øjesten – og lidt småforkælet. Hvor der er mad og godbidder, finder man altid Hind. Hendes kælenavn? Den lille Perle.

Hind - Dortes skødeføl
Hind – Dortes skødeføl 2010.05.28.
Rul til toppen
Translate »