Baldur er solgt
Baldur er 9 år, han er kraftigt bygget med lang hals og er 144 cm i stang. Vi købte ham som en vild og uberørt hest i januar 2017 og vi har tæmmet ham, hvilket har været en lang, tidskrævende og spændende proces. Han er en fantastisk hest med megen personlighed, utrolig robust både psykisk og fysisk.
Baldur kan rides ud alene samt i flok, forrest bagerst og midt i. Han har grunddressuren i orden og er trafiksikker, også alene i tung trafik. Han er aldrig blevet bange og har aldrig løbet med rytter. Han går lige i trailer, og kan køre alene.
Baldur er 4-gænger, har adskilte gangarter, men tølten kræver træning, derfor den billige pris. Han tølter nu i meget langsomt tempo, sådan nærmest “skridttrip”, og der skal abejdes med muskelopbygning og tempo.
Baldurs sind er ok, han er utrolig cool, det eneste han er bange for, er mennesker med fart på samt med store, vilde armbevægelser, altså mennesker, som ikke forstår hestens natur. Men hans bevægelsesmønster gør, at han ikke egner sig til at være turhest, idet vi har mange uøvede ryttere, og for dem vil det blive svært at ride en god tølt på Baldur.