Islandskabsturen

Islandskabsturen  er en dagstur på islandske heste gennem istidslandskabet, og den bringer dig ind i det centrale område af De Fynske Alper.  Rideturen giver en fantastisk oplevelse af at bevæge sig gennem landskabet på opmærksomme heste, der har glæden ved at gå frem og at samarbejde med rytteren og med resten af flokken.

Den smukke udsigt over Hammerdamen.
Den smukke udsigt over Hammerdamen.

De Fynske Alper tegner sig tydeligt som det mørke område på dette højdekort (bearbejdet materiale fra Grundkort Fyn).
De Fynske Alper ses på højdekortet.

De Fynske Alper blev skabt af istidens gletsjere, da de for 15.000 år siden bevægede sig hen over Fyn. Svanninge Bakker er det mest markante udtryk for disse vældige naturkræfter, og den fantastiske udsigt fra Tårnet i Bakkerne giver et unikt billede af resultatet: Et af de smukkeste landskaber i Danmark.

Udsigten over det centrale Svanninge Bakker på Islandskabsturen 21. april 2014
Udsigten over det centrale Svanninge Bakker på Islandskabsturen 21. april 2014.

Vi gør holdt ved stendysser og veje, og kigger på sporene efter menneskers aktivitet siden istiden, hvordan de har begravet deres døde og har måttet arbejde og trælle for at opretholde et liv på denne egn.

Svanninge Bakker med udsigt mod sydvest.
En sommerdag i Svanninge Bakker med udsigt mod sydvest.

På turen kommer du blandt andet forbi:

Turen starter i østrup nær østrupgård - en herregård bygget på et gammelt voldsted fra middelalderen. Foto Niclas Jessen.
Østrupgård, foto Niclas Jessen.
  • Østrupgård, der  er en herregård bygget omkring et gammelt voldsted fra middelalderen.
  • Trente Mølle, hvor der i tilknytning til Østrupgård allerede i  1500-tallet blev opført en vandmølle, og i 1868 indstalleret en dampmaskine.
  • Ad  den gamle Hovvej  til Tranesvænge
  • Stendysen i Tranesvænget, der  er et flot syn i bunden af den smukke bøgeskov.

     Tårnet i Svanninge Bakker, foto Emil Andresen.
    Tårnet i Svanninge Bakker, foto Emil Andresen.
  • Svanninge Bakker, der efter stormen i 1999 er blevet ført tilbage til åbent land, som giver et fantastisk udsyn over det kuperede terræn. Vi gør holdt ved Tårnet, og går op og nyder den fantastiske udsigt over istidslandskabet. Bagefter tager vi til iskiosken og nyder en is.
  • Nørremarken  med en smuk udsigt over Helnæsbugten, der i vikingetiden kan have været  samlingshavn for Fyns ledingsflåde  inden togterne i det fremmede.
Med Tårnet og Dannebrog i baggrunden på Islandskabsturen 21. april 2014.
Med Tårnet og Dannebrog i baggrunden på Islandskabsturen 21. april 2014.

Turen starter kl 10 med opsadling af hestene. Ca. 12.30 holder vi hvil og spiser frokost og omkring 16.30 er vi tilbage i Østrup.  

Turene  kan gennemføres med grupper på 6-10 personer.

 

10 kommentarer til “Islandskabsturen”

    1. Hej Julie.
      Man kan godt deltage på egen hest på en heldagstur, hvis hesten er i form til 30 km i pænt tempo. Det er ikke alle heste der får så meget motion som vores turheste, og derfor kan de fleste heste ikke klare at følge med en hel dag.
      Mvh John

  1. Hej østrupgaard
    Jeg kan se i kalenderen at der er ridelejr i uge 28, betyder det at der ikke kan bookes en
    2-timerstur el.lign. feks. onsdag d. 13.juli. Jeg vil ellers meget gerne ud og ride sammen med min voksne datter.
    Venligst Lene Jonaasen

    1. Hej Lene.
      Tak for din kommentar. Det er rigtigt som du har set i kalenderen, at der er ridelejr i uge 28, og fra tirsdag til fredag er alt fyldt op. De eneste muligheder i juli måned er om søndagen, hvor vi f.eks. kunne lave en 2 timers tur søndag den 10. eller den 17. juli kl 10.00, hvis det kan passe jer.
      Mvh John

  2. Hej.
    Vi er to piger sidst i 20erne. Vi kunne godt tænke os at komme med på en af jeres dagsture en weekend. Hvornår kan der være mulighed for det ?
    Venlig hilsen Pernille og Karina

    1. Hej Pernille og Karina,
      Vi har heldagsture lørdag den 14. juni og søndag den 15. juni. Kan en af de datoer passe jer?
      Mvh John

  3. Hej John og Dorte,

    Vi er to piger, der gerne vil med – enten d. 12., 20. eller 21. – eller hvornår har I plads? Vi er ret fleksible… ;o)
    Mange hilsener
    Camilla

    1. Hej Camilla,
      Der er plads på turene 12., 20. og 21. april. Jeg skriver jer en mail, så kan vi aftale hvad der passer jer bedst.
      Mvh John

  4. Hej Nina,
    Det ville være fint, hvis du kan få Mette med. I weekender og helligdage har vi mulighed for Islandskabsture følgende dage i foråret 2014: Den 12., 20., 21. og 27. april, den 24. og 25. maj samt den 21. juni. Turen kan også arrangeres på hverdage, og her er mange flere muligheder. Turen er en heldagstur og standard prisen er 710,- i hverdagen og 790,- i weekender. Vi glæder os til at se jer.
    Mvh John

  5. Hej John
    Har du datoer og pris på turen? Kunne tænke mig at lokke Mette med ud på den 🙂

    Mvh
    Nina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *